Til 4-6-personer
Start med at bag de 4 pebre og 2 chilier ved 200o, til de er møre og sortplettede. Køl dem af og flå skindet af. Sørg for at alle kernerne kommer væk.
Tomaterne dyppes kort tid i kogende vand og skindet flås af dem.
Blød de tørrede tomater ud i kogende vand.
Knus hvidløg med lidt salt på et bræt.
Kom alle tomater, de bagte pebre, noget af chilien, olie, eddike, basilikum, sukker, citronsaft og 3-4 skiver brød uden skorpe i blenderen. Kør til det er helt moset. Smag til med salt, peber og hvidløg - vær lidt forsigtig, da smagen ændrer sig lidt når suppen bliver kold.
Stil suppen i køleskabet mindst en time, men gerne til dagen efter, hvor smag og konsistens har samlet sig.
Smag suppen til igen – den skal være syrlig/sødlig/lidt skarpt, aromatisk og meget frisk. Konsistensen skal være let uden at være vandet, hellere for tyk end for tynd, da der skal mange isklumper i.
Skær de sidste chilier, pebre og agurker i små tern og anret i små skåle.
Resten af brødet lunes og serveres til.