Her får du opskriften på en wrap bagt af grøntsager og kerner i stedet for mel. Du kan putte mange forskellige slags fyld på denne wrap, både stegte grøntsager, fisk eller kød.

  • 2 æg
  • 100 gr græskarkerner/mandler
  • 2 spsk. husk
  • 1 spsk. smør/kokosolie
  •  100 gr blomkål
  • 100 gr. broccoli
  • 50 gr porre
  • Salt

Grøntsagerne skæres i mindre stykker, husk også at bruge stokkene fra kålen og det grønne fra porrene. De dampes i lidt vand i ca. 5 min.
Græskarkerner/ mandler males til mel.
Æg og grøntsager blendes godt sammen, fedtstof og de tørre dele blandes i og det smages til med salt.
Massen bredes ud på en bagepapir beklædt form, ca. 30 x 40cm. Eller som små pandekager. Bages ved 200o i ca. 15 min. Afkøles inden fyldet lægges på.

Fyld:
Bacon skæres i fine tern og brunes, og kyllingebryst fileter skæres i tynde strimler og brunes i samme fedt, afkøles.

Dressing:

  • 200 gr. Aioli /mayonnaise
  • finthakket rødløg
  • purløg
  • karry
  • 2 fed pressede hvidløg
  • lidt revet frisk ingefær.
  • Evt. lidt sennep til at give kant.

Alle ingredienser røres sammen. Dressingen kan også tilsættes masser af frisk dild eller frisk koriander.

Bred dressingen ud over hele formen, fordel bacon og kylling og rul rouladen fast sammen, og stil den koldt.
Denne Wrap/roulade kan med fordel laves dagen i forvejen. Den kan ogå fint fryses.

Tips:
Samme dej til wrap, men erstat bacon og kylling med spinat. Dressing tilsættes så gerne hvidløg, rødløg, sennep, dild og purløg. Fine tynde skiver røget laks kan lægges på inden den rulles sammen, eller du kan lynstege tynde gulerødsstænger, hvis du foretrækker den vegetarisk.

Jytte Grøndahl