Glutenfri Grønsagstærte med Sølvbede/bladbede

Denne glutenfri grøntsagstærte, kan serveres varm med en god salat til.
Den smager også dejligt kold til madpakken.

Dej til glutenfri tærtebund

  • 100 gr. Havregryn/boghvedeflager
  • 100 gr. rismel
  • ca. 1 dl. jomfruolivenolie
  • ca. ¾ dl. vand
  • 1 tsk. havsalt
  • sesamfrø


Dejen samles, den skal være en let smuldredej som trykkes ud i fadet.
Den fordeles i en smurt tærteform og drysses med sesamfrø, forbages ca. i 25 min ved 200 grader.

Tærtedejen kan også fint bruges til frugttærter, der erstatter man blot salt med et par spsk. rørsukker og eventuelt lidt vanilje.

Fyld til grøntsagstærten

  • 4 store løg
  • 1 mellemstor sølvbede med blade
  • 1 stor porre, husk at bruge det grønne
  • (Evt. en rest skinke, kalkun eller bacon)
  • 3-4 tomater eller en god tomatsovs
  • Evt. lidt pesto
  • 3 store æg eller 6 små
  • 4 dl. Hytteost/fetaost
  • Salt og peber
  • Oliven- eller kokosolie til stegning
  • Krydderurter: timian/ basilikum/ oregano


Sølvbede bladene dampes et par minutter i kogende vand, drypper godt af inden de fordeles på den forbagte bund. Stænglerne skæres i små stykker og koges et par min. drypper af inden de fordeles på bunden.
Porrerne skæres i skrå stykker og dampes i ca. 5 min, dryppes af og fordeles på bunden. Tomaterne skæres i skiver og pensles evt. med lidt pesto.
Løgene skæres i grove skiver på ca. 1 cm som forsteges på panden i lidt olie, fordeles til sidst over de andre grøntsager.
Til sidst piskes æg, salt, hytteost og eventuelle hakkede krydderurter sammen og fordeles på tærten, som bages ved 200 grader i ca. en ½ time, eller til æggemassen er stiv og gylden.

Fyldet kan varieres i det uendelige, kun fantasien sætter grænser        

Jytte Grøndahl