Hokkaido er et sødt og melet græskar, som er velegnet til grønsagsmos. For at afbalancere den søde smag, er der i denne opskrift brugt kannibal tomater/poro-poro, som er lidt bitre. Grønsagsmosen kan bruges som tilbehør til tærter, til kød eller den kan bruges som pålæg.
Alle grønsagerne skæres i store stykker. Løgene sauteres i olie til de er klare, derefter tilsættes kannibal tomat og paprika. Rør rundt lidt og tilsæt de øvrige ingredienser. Mosen koges 15-20 min. hold øje med at den ikke koger tør. Blend mosen og smag til med salt og peber.
Mette Sørensen