Glaskål-slaw

Glaskål er en lækker og saftig kål, der som andre kål kan bruges til en coleslaw. Coleslaw spises som salat til frokost eller den varme ret, og den holder sig fint i køleskab flere dage - det bliver den faktisk bedre af!  

Jytte har lavet 2 varianter af Glaskålslaw.

Variation 1

  • 1 lille glaskål
  • 1 syrligt æble
  • 1 gulerod

Dressing 

  • 1 dl. Thise skyr
  • 1 spsk. olivenolie eller anden koldpresset olie
  • lidt Dijon sennep
  • salt og peber
  • evt. lidt citronsaft

Smag dressingen til, den må godt være lidt ”skarp”.
Kål, æble og gulerod rives groft og blandes med dressingen.

Variation 2

  • 150 g skrællet glaskål
  • 150 g gulerod

Dressing

  • 1 ½ dl. Thise skyr
  • ½ dl creme fraiche
  • Lidt salt og peber
  • 1-2 tsk. citonsaft
  • 1 tsk. agavesirup

Kål og gulerod rives groft og blandes med dressingen, må gerne trække nogle timer.

Jytte Grøndahl